Talknuserne

Der findes masser af former for at knuse, den bedste er at knuse den man holder af, men nogle knuser ben som straf, andre knuser sten til ral, mens atter andre knuser knogler til benmel, og så findes der talknusere. Det sidste er vi alle udsat for, nogle får noget ud af det andre straffes (rige mennesker får fordele, mens de fattigste forfordeles) når talknuserne (sikkert vellønnede) har gjort deres arbejde for politikere og embedsmænd.
Jeg kan ikke knuse tal, men berette om de tal jeg kan finde omkring det arbejdsmarked vi åbenbart er indlagt til at debattere. Det følgende er støttet af tal fra Danmarks Statistik 1. september 2012.
Lad os starte med hvor mange mennesker vi er i det land, som er spærret for de fleste indvandrere og hvor syge ikke må være syge. Befolkningstallet i Danmark var ved 3. kvartal 2012 (august 2012): over 5 en halv mio. (5.587.085 helt nøjagtigt). Men af hensyn til usikkerheden med de kommende tal kalder vi det for 5,5 mio.
Af disse mennesker er ca 1,2 mio børn under 18 år (1.202.289 ved årsskiftet 2012), ca 1 mio er pensionister (2011-tal: 1.050.981), hvilket giver en arbejdskraftreserve på 3,3 mio (og her runder jeg ned). Af denne arbejdskraftreserve er (stadig if. Danmarks Statistik og denne gang d. 29.8.2012) lidt mere end 2 mio Lønmodtagere (2.144.000), men et tidligere tal om hvor mange beskæftigede der er i landet (16.2.2012) er der 2.645.000 beskæftigede.
Jeg vil undlade at antyde at forskellen på Lønmodtagere og beskæftigede har noget med "sort arbejde" at gøre, men vil påpege at nogle lønmodtagere faktisk godt kan vøre under 18 år eller pensionister. Lad os se bort fra lønmodtagere under 18 år samt pensionister og se på de øvrige tal fra Danmarks Statistik (fremover DS).
Et befolkningstal, minus pensionister og børn under 18 giver if DS følgende resultat (5,5 mio -1 mio -1,2 mio = 3,3 mio). Der skulle altså på arbejdsmarkedet være arbejdskraft til mere end 3 mio arbejdspladser, men nogle er jo allerede i lønarbejde, og trods det at antallet af beskæftigede i februar 2012 er ca ½ mio større end antallet af lønmodtagere d. 29.8.2012, vælger jeg at bruge det største tal.
2,5 mio er beskæftigede, hvilket efterlader 0,8 mio på arbejdsmarkedet uden arbejde. Tallet svarer fint nok til DS' oplysning om at 855.200 mennesker er på overførselsindkomster (18.6.2012).

Så indtil videre passer tallene jo sammen med lidt op- og nedrunding, altså lidt mere end 800.000 er arbejdsløse, og så knækker filmen for mig. Hvordan skal denne arbejdskraftreserve kunne lappe et hul (mangel på arbejdskraft) i 2020 eller 2022? Men så kigger jeg lidt i statistikken og finder ud af at der (30.8.2012) blot er 165.700 der er arbejdsledige, og så kan jeg jo godt se at de 1,2 mio børn under 18 år ikke forslår når vi til den tid skal leve i et samfund hvor arbejdskraften er overtaget af robotter (Folketalsfremskrivningen siger at befolkningstallet i Danmark kun vil vokse med ca. 244.000 og så vil der jo mangle minus 78.000 på arbejdsmarkedet (altså vil der være 78.000 flere mennesker til rådighed i forhold til i dag om 7 år).

Mange af disse mennesker kunne med fordel være medlem af A-kasse og eller Fagforening, hvis ikke det var fordi skiftende regeringer er ved at afvikle den enestående nordiske model, hvor arbejdsmarkedets parter selv aftaler vilkårene på arbejdsmarkedet, som senest V, LA, K og RV gerne så afskaffet så det udelukkende skulle være kapitalen der bestemte, altså med andre ord et forsøg på at vende nederlaget for mere end 100 år siden til en sejr. Jeg har sympati for blinde og døve og de fleste andre handicaps, jeg har endda sympati for arbejdsløse og syge mennesker - jeg synes at pensionister skal beholde de penge de er berettiget til og kan endda forstå at børn koster forældre penge, men så må det også være slut (ked af det hvis jeg har overset nogle af dem jeg også har sympati for), men visse politikere er altså så blinde og døve at jeg forestiller mig at de ved at de er hinsides enhver hjælp - og derfor vælger at andre ikke skal være bedre stillet! Forskellen er selvfølgelig at dem de ikke hjælper ikke selv kan bestemme, løn, pension og andre økonomiske forhold!

Ifølge DS er der i Danmark 1.475.477 der er organiserede i (LO-FTF), 232.481 i Ledernes-AC eller 344.400 Udenfor Fællesorganisationerne. Det betyder at mere end 2 mio (2.052.358) af arbejdsstyrken på 3,3 mio mennesker er organiserede, altså kunne man fra regeringernes side med sindsro lade arbejdsløshedsforsikringen fortsætte som den var for 10 år siden, frem for at slå ned på de 165.700 ledige der åbenbart er. Men for at gøre det endnu mere besværligt findes der jo andre tal der kan forvirre. For politikere og andre der tæller milliarder er der måske ikke den store forskel på de 161.888 der var (såkaldt) bruttoledige i 2011 og de arbejdsledige (pr. 30.8.2012) på bare 165.700, og at antallet af ledige på dagpenge i 2011 var på blot 89.757 kan sikkert få de fleste økonomisk ansvarlige politikere til at se en milliardgevinst ved at afskaffe dagpengesystemet, især taget i betragtning at man derved ville øge antallet af mennesker på kontanthjælp med samme antal, hvorved der ville blive mere end 108.000 på kontanthjælp, hvor alle pengene alene skal betales af staten og hvor den forsikring man tidligere har kunnet tegne mod arbejdsløshed intet er værd for forsikringstegneren. Dety begynder at ligne den skrue som forsikringsselskabernbe er landet i: Ikke at udbetale noget til andre end aktionærerne.
For at fuldende dette regnskab skal vi også lige huske på at ifølge DS er 39.356 (2011) aktiveret på dagpengeydelse, og 14.070 aktiveret på kontanthjælp (det der kaldes arbejdsmarkedsparate) - og det samlede tal (Bruttoledige 2011) på næsten 162.000 er ikke faldet (hvis det er, kvæler jeg egenhændigt en flaske billig, varm papvin (direkte fra butikken) uden selskab!). En del af denne aktivering består af jobsøgningskurser eller at deltage i eksterne udbyderes egne kurser (betalt af det offentlige), som for eksempel et coaching-kursus jeg tidligere har deltaget i.
Men en anden del af denne arbejdsmarkedsparathed udmunder i regulørt skruebrækkeri,  som for eksempel mit nuværende 13 ugers "praktikophold" i Netto, hvor man arbejder for enten dagpenge eller kontanthjælp (for mit vedkommende kontanthjælp) uden at få løn, feriepenge eller pension, selv arbejdsforsikringen betales af kommunen. Så selv når jeg jeg sidder i kassen i Netto og der mangler 100 kr får jeg bare lidt skældud - det svarer til en timeløn på knapt 17 kroner - og mine medansatte er ikke over 18 år, da de så må nøjes med en timeløn på under 60 kr. Til gengæld er sikkerhedsforanstaltningerne dyrere end en ungarbejders dagløn.
Der findes ikke nogle tal i Danmarks statistik der kan fortælle hvor mange af disse aktiverede på dagpenge og kontanthjælp (53.426 i 2011) der udfører regulært arbejde, men udgangspunktet er at det skal være på fuld tid for at vise at man er arbejdsmarkedsparat, der findes heller ingen tal der viser hvor mange der kommer i arbejde af samme aktivering. Min erfaring er at dem der midlertidigt er skubbet ud af systemet på grund af nedskæringer eller fyringer (efter et langt liv på arbejdsmarkedet) får god gavn af aktiveringskurserne, da de ofte blot behøver hjælp til at finde alternativer til deres tidligere arbejde, eller hjælp til en uddannelse. Det seneste år har jeg været på flere aktiveringskurser, hvor korttidsledige har fået uddannelsestilbud eller et regulært arbejde, og jeg har altid været glad på deres vegne. Jeg har også altid fundet at alle de aktiverede var gode og imødekommende mennesker, og vi har jo også på hver vores måde i samme båd. De ansatte sad jo bare på den anden side af bordet (fik løn, hvor de ellers havde været arbejdsløse) og var/er også rare og imødekommende mennesker.
Med hensyn til at komme i arbejde gennemarbejdsmarkedsparat aktivering er min erfaring den modsatte, nemlig at virksomheder, supermarkeder og kommuner blot bruger den gratis (for kommunerne billige og ikke rettighedshavende) arbejdskraft. Da jeg spurgte om mit medlemsskab af a-kasse og fagforening gav mig mulighed for ferie og pension fik jeg et klart nej! Ikke på kontanthjælp!
Måske er jeg den eneste, men så synes jeg at fagforeningerne og a-kasserne skal snige mig ind ad bagvejen, måske kan vi blive flere på den måde.
Og så ville jeg jo gerne holde den ferie som man har fået ret til som kontanthjælpsmodtager, spurgte pænt, fordi min moder gerne ville give mig en uges feriohold i udlandet - hun betalte for et pas og betalte for ferien i god tro - men jeg fik at vide, at jeg skulle have været dagpengeberettiget i 12 måneder før jeg kunne holde ferie. At jeg har skiftet bopælskommune gjorde det blot endnu sværere at vurdere hvornår jeg kunne holde ferie, og at jeg havde været tvunget til "i utide" at hæve min pensionsopsparing mod en ydelse på 60% til staten, gjorde det blot endnu mere vanskeligt at beregne hvornår jeg havde ret til ferie, så min mors velmente gave: Min første ferie i 5 år, var altså spildte penge, også for hende, der var nemlig ingen returret! Det har siden vist sig, at hvis jeg ville holde min ferie 14 dage efter at rejsen fandt sted, så kunne jeg have holdt ferie (der er dog nogle spørgsmål om sygedage i forbindelse med aktivering der ikke er helt afklarede). Men jeg har også lige fået en ny sagsbehandler, som åbenbart er ny i branchen.
Tal er og bliver på den måde tal, og vi skal følge skæringsdatoer samt statistiske beregninger. Hvorvidt vi får mangel på arbejdskraft i år 2020 er så et spørgsmål! Ifølge DS's fremskrivninger af befolkningstallet vil der i Danmark være 144.655 flere mennesker i landet, rundt regnet svarende til det antal der ifølge statistikken er arbejdsledige, altså med den tidligere og nuværende regerings ord: Grund til at tage sagen alvorligt og straffe arbejdsløse for at være ... til rådighed for arbejdsmarkedet.